Gert Nielsen - Amandas far - føler sig magtesløs, ydmyget og retsløs. Og han er ikke ene om de følelser. Selv om over 90 procent af de sager, der kommer til behandling i statsamtet, ender med et mindeligt forlig mellem forældrene, sidder der landet over masser af fædre, som føler sig snydt, og som dagligt må leve med savnet af deres børn og bekymringen for, hvordan børnene har det.
- Vi har et par tusind medlemmer på landsplan og cirka 250 i ÅrhusAmt, fortæller Kresten Lidegaard, der er formand for den lokale afdeling af Foreningen Far. Foreningen arbejder, forklarer den, for at "sikre børns rettigheder" - og det vil først og fremmest sige, at barnet og faderen sikres deres ret til at se hinanden. For det er i reglen faderen, der skal have samværsret, mens moderen i langt de fleste tilfælde både har forældremyndigheden og barnet boende.
- Det giver en ubalance i et parforhold, at moderen automatisk får forældremyndigheden ved barnets fødsel, hvis forældrene ikke er gift. Vi kunne ønske os, at begge forældre fik myndigheden og blev tvunget til at nå til enighed, hvis de går fra hinanden, siger Kresten Lidegaard, der skitserer en enkel - og barsk - løsning:
- Ender sagen i statsamtet og måske retten, skulle dommeren kort og godt give forældrene 14 dage om at opnå enighed. Kan de ikke det, skal han slå plat og krone om sagens udfald - forudsat at forældrene er lige egnede til at tage sig af barnet. Hvis man gjorde det på den måde, ville langt flere sager ende med forlig. Sådan er det ikke i dag, hvor mødrene er så godt som sikre på at kune lægge lilien for barnets samvær med sin far. På den måde kommer ekskonerne i høj grad til at styre fædrenes liv. Alt indrettes på, hvornår moderen finder det for godt at lade faderen se sit barn.
I øjeblikket tilbyder statsamtet rådgivning til de forældre, der er uenige. Og langt de fleste sager ender med forlig i amtet. Under ti procent må omkring domstolene for at få afgjort sagen.
- Men det er et tal, der skal tages med modifikationer, for mange af fædrene får nærmest vredet armen om på ryggen. Skal de anlægge sag, kommer de nemt op på 50.000 kroner i omkostninger, og det har mange ikke råd til. I Foreningen Far anbefaler vi simpelthen vores medlemmer, at de selv fører deres sag, så de sparer udgiften til advokat. Det gør det ganske vist ikke nemmere for dem at vinde sagen, men de spiller daa trods alt med i lotteriet. Det gør de ikke, hvis de opgiver på forhånd, siger Kresten Lidegaard.
Han erkender, at det først og fremmest rammer børnene, når forældrene slås om forældremyndighed og samværsret.
- Det bedste for barnet er i ni ud af ti tilfælde, at forældrene bliver sammen. Efter min mening er vi forældre slet ikke tolerante nok i vores parforhold. Vi burde strække os idt for at blive sammen, og jeg kunne ønske mig, at skilsmisseprocenten faldt fra 50 til 10 - 20 procent. jeg tror, at vi ville opleve langt færre skilsmisser, hvis det var mere vilkårligt, hvor forældremyndigheden endte, siger Kresten Lidegaard.
Foreløbig holder procenten dog stand. I Aarhus Statsamt behandlede man i 1996 i alt 556 sager om samværsret, og på statsamtet forudser man, at civilretskontoret, der tager sig af den slags sager, fortsat vil lønne en god del af statsamtets personale...
hh