Derfor har ex-fruen begæret fogedforbud mod ex-mandens hjemmesider - formentlig kun den del, som vedrører skilsmissen. Hun siger, at siderne krænker privatlivets fred. Og det kan der måske være noget om - uden at vi skal blande os i sagen. Manden, der bor i Galten, har til avisen oplyst, at der alene i denne måned kan ventes omkring 500 besøgende - “hits” i fagsproget - på hans hjemmesider. Så der må være ret mange, der følger med i sagen.
En stor del af sagens akter er fremlagt på siderne - sammen med en halv snes billeder af barnet, hundene og faderen. Men der er ingen billeder af hustruen, så vidt vi erfarede under en hurtig gennemgang af siderne i aftes.
Kan man få fogedforbud mod at lægge bestemte oplysninger, tekster og billeder frem på sine hjemmesider? Det kan man sagtens. Ja, man kan ligefrem løbe ind i en straffesag.
Vi har talt med kontorchef Jens Kruse Mikkelsen i Justitsministeriet, der understreger, at han af principielle grunde ikke kan udtale sig om den konkrete sag, som han i øvrigt ikke kender til:
- Internet er et medium som alle andre medier - det har blot nogle nye kommunikationsmuligheder. Og derfor gælder der også de samme regler og paragraffer for Internet. Man skal stå til ansvar for, hvad man fremlægger på nettet. Og er det slemme ting som racisme, børneporno og injurier, det drejer sig om, så er der lagt op til en straffesag.
Den pågældende fogedsag i Århus er åbenbart blot en civil sag. Men hvis den tidligere hustru får medhold, og der nedlægges fogedforbud mod siderne, så skal de fjernes - hvis de ikke bliver det, så kan hjemmesidernes indehaver straffes, og hun kan tilkendes erstatning.
Kontorchefen kender ingen fortilfælde, hvor private har forsøgt at stoppe hjemmesider med fogedforbud. Derimod var der sidste år en sag, hvor en mand blev idømt straf ved Vestre Landsret for på Internet at have udstillet nøgenfotos af sin tidligere hustru - sammen med nogle lidet flatterende tekster.
Vi skal bestemt ikke drage sammenligninger mellem denne landsrets-sag og Galten-sagen, der har karakter af en generel sag om fædres ret til samkvem med børnene efter en skilsmisse.
Det grænseløse net
I følge kontorchefen er princippet, at hvad der er ulovligt i den gammeldags analoge verden, også er det i den moderne digitale.
Problemet med det globale Internet er ikke så meget at finde ud af, hvad der er ulovligt på nettet inden for landets grænser. Problemet er, hvad der ligger på Internet i udlandet.
Hjemmesider på en internetserver i “Langtbortistan” kan i princippet nås af enhver dansk pc med nettilslutning. Men indehaveren af hjemmesiden kan blive svær at stoppe og retsforfølge, hvis han skriver noget, man personligt finder krænkende.
Hvis sagen derimod drejer sig om alvorlige forhold som f.eks. børnepornografi, vil politiet i de fleste lande samarbejde om at få ham smidt af nettet og slæbt for retten.
Er han derimod ude i andre ærinder kan sagen blive mere problematisk. Hvad der betragtes som ulovligt i et land, kan nemlig være lovligt i et andet.
En kendsgerning er, at det nye medie Internet rejser spørgsmål om, hvorvidt vores straffe- og retsplejelovgivning er tidssvarende. og de behandles i øjeblikket i det såkaldte Brydenholt-udvalg, som blandt andet er i gang med at se på datakriminalitet.
Jeg havde fået opmærksomheden henledt på min lokalitet ved at faxe dette brev. Jeg var pludselig i besiddelse af menneskerettighedernes artikel 10.