Ordene kommer fra 32-årige Gert Nielsen, der ved, hvad han taler om. Da han blev far for fem år siden, havde han ingen rettigheder, for Gert var ikke gift med barnets mor.
Selv om Gert var 27 år, da han blev far til Amanda, er det hans opfattelse, at han slet ikke var klar til at blive far, og han mener, at mænd rent følelsesmæssigt er svagt begavede, så de har svært ved at stå distancen, når de ramler ind i de problemer, der kan opstå både i ægteskaber og papirløse forhold.
Der blev skabt konflikter af forskellig art i det lille hjem, for Amanda´s mor, som han lærte at kende halvandet år før fødslen, var ti år ældre end Gert, og hun havde sin helt egen måde klare tingene op - blandt andet noget så enkelt som en opvask - og det slog følelsesmæssige gnister, når Gert ikke kunne finde ud af at gøre tingene på samme måde.
Kampen mellem de to personer førte uvægerligt til, at de måtte gå fra hinanden, og det skete, da Amanda var et år gammel.
- Systemet har givet mødrene et våben i barselsgave, og mennesker er jo sådan indrettet, at får de magten, så bruger de den, mener Gert Nielsen.
- Heldigvis sikrede jeg mig, at jeg kunne få samkvemsret med Amanda, som vores datter hedder, men ellers havde jeg ingen myndighed, selv om jeg synes, at ethvert barn har ret til både en far og en mor. Men sådan ser systemet ikke på den sag, konstaterer Gert Nielsen, der er medlem af Foreningen Far.
- Det var ikke megen tid, der blev levnet mig sammen med Amanda. I første omgang måtte jeg kun få lov at være sammen med hende hver anden lørdag.
- Det gav mig ikke de store muligheder for at udøve det faderskab, jeg gerne ville, og det er efter min opfattelse synd for barnet.
Gert Nielsen finder det urimeligt, at en mor kan forhindre et samvær, uden at faderen har mulighed for at gribe ind, når der ikke foreligger en vielsesattest.
Derfor har Gert kæmpet en ihærdig kamp for at få lov til at se sin datter noget oftere.
Han ønsker nemlig at påtage sig det ansvar, der følger med at sætte et barn i verden.
- Men det virker som om, systemet ikke vil give mig lov, mener Gert.
Hans kamp har dog ført til, at han har fået udvidet sin samvær med Amanda, så far og datter nu ses hver tredie weekend samt i ferierne.
- Men det har været en lidt underlig fornemmelse at skulle kæmpe så hårdt for at få samkvemsretten udvidet.
Der kan næppe stilles spørgsmålstegn ved, at Gert Nielsen er kvalificeret til at have med børn at gøre. Han arbejder som pædagog i en kommunal institution, hvor han passer andres børn. Derudover er han engageret i det faglige arbejde.
I sit daglige arbejde med børnene mærker Gert de unges behov.
- De 10 - 14-årige viser mig klart og tydeligt, at de savner deres far - og det gælder både piger og drenge, fastslår Gert Nielsen, der mener, at der er “en ubalance i familien Danmark”.
Nærheden mangler, og der er en tendens til, at forældrene har ladet sig påvirke af den ballast, de har haft med hjemmefra, mener Gert Nielsen og uddyber:
- Det er for eksempel ikke nemt, når en mor mangler forståelse for, at hendes barn skal have en far, fordi hun ikke selv har haft en far.
Derfor finder Gert det vigtigt, at han gennem samtaler med forældrene kan være med til at præge børnenes opvækst - ud fra forældrenes intentioner.
Han mener, det er vigtigt både for ham selv og forældrene, at der bliver talt om de problemer, børnene måtte have i institutionen.
- Vi lever i et samfund, der er gennemsyret af problemer, hvis eksistens er med til at gøre mennesker følelsesmæssigt kolde, og det ses tydeligt ved, at man bekæmper hinanden med alle midler.
For Gert Nielsen er et af de væsentligste problemer naturligt nok, at moderen automatisk får forældremyndigheden, hvis forældrene ikke er gift.
I Foreningen Far har man den opfattelse, at begge forældre skal have myndigheden, og at de skal tvinges til at nå til enighed, hvis de vælger at gå fra hinanden.
Opfattelsen i foreningen er samtidig, at det bedste for barnet i ni ud af ti tilfælde ville være, at forældrene blev sammen.
Sådan er det imidlertid ikke. Omkring 30 procent af alle børn i Danmark kommer til at opleve, at forældrene flytter fra hinanden, inden børnene er fyldt 18 år, oplyser foreningen.
Tallet er stigende, og det ser ud som om, ægteskaberne bliver stadig mere skrøbelige, for de holder i kortere og kortere tid. Allerede mellem det andet og et femte år forlader parterne i mange tilfælde hinanden.
- Det har været en udbredt opfattelse, at det er mændene, der trækker sig ud af ægteskabet, men det er forkert. I syv ud af ti tilfælde er det kvinden, der går sin vej, forklarer Gert Nielsen og dementerer samtidig en anden gængs opfattelse:
- Hidtil har man ment, at det er mændene, der hurtigst finder sig en ny partner, men det passer heller ikke, siger forskerne, der har fundet frem til, at det modsatte er tilfældet.
Gert Nielsen fandt selv ret hurtigt en ny partner, og sammen med Gitte har han nu to børn, Anders og Thea.
Gitte blev gravid med Anders kun et par måneder efter, Gert havde lært Gitte at kende, så for at undgå at komme i samme situation en gang til, friede han til hende og fik ja.
Sammen er de lige ansvarlige for de to børn, fordi de via en vielsesattest bege har forældremyndigheden.
Selv om Gert og Gitte har to børn sammen, lever Gert fortsat med et spøgelse fra fortiden. Det piner ham, at Anders og Thea ikke kan få lov til at se mere til deres halvsøster Amanda, end de gør i øjeblikket.
Se også Århus Onsdag nr. 1652: Gert kæmper for at se sin datter: - Jeg må ikke tage ansvar.