SAMVÆRSSAG: Foreningsjurist var budbringer for moderen
Af Jørgen Bollerup Hansen
ÅRHUS: Først fik Steffen Petersen fra Åbyhøj et brev fra statsamtet, afsendt fra Landsforeningen for Pårørende til Sindslidende, hvori hans børns mor påstod, at han var psykisk ustabil: Få dage efter fik han en opringning fra landsforeningens jurist Susanne Beck Petersen.
- Hun fortalte mig, at jeg ikke kunne få børnene i den kommende weekend. Det bundede egentlig i en misforståelse, for det var slet ikke min tur til at have børnene. Men jeg undrede mig meget over opringningen. Hun var jo ikke en øvrighedsperson.
- Var min samkvemsret med børnene ændret, var det jo statsamtet, der skulle ringe, siger Steffen Petersen.
- Susanne Beck Petersen forklarede, at hun ringede på vegne af moderen, og at jeg ikke kunne få børnene, da de havde brug for at være sammen med deres mor.
Sag i fogedretten
De næste mange uger så Steffen Petersen ikke sine børn. Moderen forhindrede deres samvær, og sagen endte i fogedretten.
Efter at fogedrettens dommer havde indkaldt den ældste af børnene - en pige på 11 år - til en samtale, for at høre af hendes egen mund, om hun havde interesse i at være sammen med sin far, faldt afgørelsen. heri hed det:
- Fogedretten har ikke grund til at antage, at samværet vil udsætte børnene for sjælelig eller legemlig fare.
Moren blev samtidig stillet en bøde på 1000 kr. i udsigt, hvis hun ikke respekterede afgørelsen. Det gjorde hun imidlertid ikke, og først efter endnu et retsmøde, hvor bødekravet blev indskærpet, fik Steffen Petersen og børnene en weekend sammen.
Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra jurist Susanne Beck Petersen. Men hendes kollega i Landsforeningen for Pårørende til Sindslidende, psykolog Susanne Bærentzen, siger:
Praktisk budbringer
- Hvis der er blevet ringet, må det være indlysende for ethvert tænkende menneske, at en repræsentant for landsforeningen i givet fald ikke kontakter Steffen Petersen som øvrighedsperson, men kun som praktisk budbringer af en oplysning fra barnets mor.
- Når vi handler på vegne af andre, handler vi af og til på grænsen af, hvad de selv lige så godt kunne have gjort. Blandt andet fordi, der nogle gange skal handles akut, eller fordi folk, som vi rådgiver, selv er så rystede, at de ikke magter at tage affære.
- Hvis der er tale om en situation, hvor nogen er ved at bryde loven, gør vi altid konsekvenserne klart for dem,. og der er ikke noget, vi råder nogen til.
- I samværssager formaner vi forældreparter til at tage deres forældreansvar alvorligt, det vil sige tænke sig grundigt om, inden de tager skridt til at begrænse samkvemsretten, fordi børn har brug for begge forældre.
- Men hvis der var et tilfælde - og jeg tænker helt generelt - hvor der var tale om en psykotisk person, der har samværsret til børn, så ville det være forkert at overlade børn til vedkommende. og det siger loven faktisk, siger Susanne Bærentzen.
Forældreevne betvivlet
Ved siden af kører sagen i statsamtet. Det er her, brevet fra Landsforeningen indgår i en vurdering af, om Steffen Petersen skal have indskrænket sit samvær med børnene.
Han har taget til genmæle mod anklagerne. Afgørelsen er endnu ikke faldet, men parret har været indkaldt til en samtale, hvor der er blevet lyttet til begge parter.
Det er anden gang, forældrene strides om samværsretten. Moderen forsøgte at få Steffen Petersen kendt ikke-egnet til samkvem i 1997 i direkte forlængelse af parrets brud.
Hun fik dengang statsamtet til at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, der er standardundersøgelsen, hvis en persons forælder-evne drages i tvivl, og der stilles spørgsmål ved børnenes trivsel.
- Hun mente, jeg havde fået tildelt for megen tid med børnene, og at de tog skade af at være sammen med mig. Men undersøgelsen gik hende imod. Den viste, at jeg var børnene en kærlig far med blik for deres behov, siger Steffen Petersen.
Siden afgørelsen i 1997 har han haft børnene hver anden weekend og på skift i ferier. Dog ikke uden konflikter undervejs. Konflikter, der kulminerede i sommer.