ÅRHUS: Per Andersen er ikke faderens rigtige navn. Han ønsker at være anonym for at beskytte sin søn. Samtidig frygter han, at en offentliggørelse vil påvirke hans sag i statsamtet negativt.
I 10 år har Per Andersen været far på halv tid for sin søn Rasmus. Det har været 10 hårde år med mange møder på statsamtet, hvor Per Andersen har været gennem et tovtrækkeri med sin tidligere kæreste. Hun er mor til Rasmus, og bor sammen med den nu 12-årige søn i Nordjylland.
Per Andersen ser sin søn hver anden weekend. Og Rasmus er også på besøg ved højtider. Det står alt sammen i den såkaldte samværsaftale.
- Før vi fik aftalen nedskrevet, havde vi mange problemer med at få det til at fungere. Det endte ofte med skænderier hen over hovedet på drengen, når min tidligere kæreste nægtede at udlevere ham, fortæller Per Andersen, der i dag er gift og har fået endnu et barn.
Per Andersen synes, at det er svært at være en god far for Rasmus på deltid:
- Min dårlige samvittighed ødelægger ofte de weekender, fordi jeg så gerne vil være en stor del af hans liv. Der er ingen grænser for alle de ting, jeg vil gøre for ham, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre på så få dage.
Han kan sagtens nikke genkendende til fordommene om deltidsfædrene, som drøner fra sted til sted hver weekend:
- I starten blev vores weekender også lidt af et “tivoliland” hvor vi var i Friheden og til diverse arrangementer, hver gang Rasmus var her.
Det har ændret sig. Nu gør Per Andersen alt for, at Rasmus skal blive en del af “hverdagen” i Århus. Tiden gør det dog noget besværligt.
- Når jeg endelig når tilbage til Århus med Rasmus hver anden fredag, er jeg dødtræt efter en arbejdsdag og fire timer på landevejen. Så er jeg faktisk klar til at gå i seng, fortæller Per Andersen.
Det meste af lørdagen går med, at Rasmus skal “falde til” og dagen efter skal han så tilbage til Nordjylland.
Per Andersen har haft stor glæde af lokalafdelingen af Foreningen FAR - både til at lytte og give gode råde, men også rent juridisk.
- Jeg har virkelig nydt den opbakning i kampen med statsamterne: Der er så mange regler i lovgivningen, som man ikke kender. og selv om det hedder sig, at statsamterne skal vejlede, så tager de meget hurtigt parti i kampen, siger Per Andersen.
Han har dog savnet at tale med nogle fædre i lignende situationer.
- Der er ingen af mine venner, som har oplevet det samme som jeg, og de har derfor svært ved at forstå problemerne. Jævnlige møder med fædre i samme situation, ville have været en stor hjælp. Så havde jeg ikke følt mig som den eneste, der kæmpede, siger han.