SAMVÆRSSAG: Statsamtet beskyldes for medansvar
Af Jørgen Bollerup Hansen
ÅRHUS: - Når Århus Statsamt ikke vil forlange erstatnings-samvær, hvis en mor forhindrer en fars aftalte samvær med hans børn, er statsamtet medansvarlig for, at en konflikt udvikler sig.
Sådan siger Steffen Petersen fra Åbyhøj. Han mener, at statsamtet på den måde kan anspore fortsat brud på en samværsaftale, i stedet for at modvirke det.
Steffen Petersen har netop optrådt i avisen i den forgangne uge i forbindelse med en større konflikt om samvær efter et opløst forhold.
Han er dermed part i en af det mindretal af sager, hvor forældrene ikke selv kan finde ud af det, når et forhold går i stykker.
I de tilfælde må forældrene ty til statsamtet for at finde en løsning på nogle rammer på samværet mellem børn og forældre.
og det er korrekt, at Civilretsdirektoratet, der er øverste myndighed på området, pointerer, at der bør fastsættes erstatningssamvær, hvis den ene part i et forhold bevidst saboterer de aftaler, der er indgået.
Men i Århus statsamt afviser kontorchef Jesper Thumand, at statsamtet ansporer til fortsat brud på aftaler ved at undlade at kræve erstatningssamvær.
Ikke en opsparing
- Det gør vi ikke, for erstatningssamvær er slet ikke tænkt som et redskab, der skal bruges til at straffe den ene af parterne, siger Jesper Thumand.
- Hvis et aftalt samvær skal gennemtvinges, er det fogedrettens opgave. Men det er også fogedrettens fornemste opgave at bringe de to parter sammen om en løsning. Alternativt kan fogedretten udstede bøder, eventuelt dagbøder eller folk kan blive buret inde.
- Men fogedretten kan ikke påtvinge nogen af parterne erstatningssamvær. Det kan kun statsamtet. Og her er det hverken som en straf eller en opsparingsordning.
- Vi går i stedet ind konkret og vurderer, hvad formålet og hensigten er. og formålet er at skabe et samvær mellem forældre og deres børn, og kun det. og det praktiseres i mange tilfælde, siger statsamtets kontorchef.
Børn i klemme
Jesper Thumand opregner, at der er tre typer samværssager.
Der er de sager, der aldrig kommer til statsamtet, hvor parterne selv finder ud af tingene, og det er langt de fleste.
- Det ved vi i betragtning af, at cirka hvert andet forhold går i stykker, siger Jesper Thumand.
Så er der de sager, hvor parterne skal have hjælp til at fastsætte rammerne for samværet. Efter det er sket, ser statsamtet aldrig parterne mere.
Endelig er der gengangerne. De sager, der dukker op i statsamtet fem-ti gange på et år, så der hele tiden verserer en sag med møder og breve, der sendes.
- Det dækker i realiteten over situationer, hvor et eller flere børn er i en frygtelig klemme mellem et forældrepar, og hvor problemerne slet ikke er af juridisk art, siger Jesper Thumand.
- I de tilfælde er der snarere brug for terapeutisk hjælp, og jeg så gerne, at vi havde mulighed for at henvise til et familieværksted, så barnet også kunne opleve, at der var nogen, der reelt gjorde noget for at hjælpe.
- I stedet er der børn, der kommer hjem og gang på gang finder en brun rudekuvert i posten. For det er den måde, som vi i statsamtet løser sagerne og træffer vore afgørelser.
Jesper Thumand kan ikke præcist sige, hvor mange af den type sager, der er. men normalt har statsamtets 20 sagsbehandlere altid hver en eller to af den slags sager kørende, vurderer han.
Overvåget samvær
Over de sidste ti år er det dog - heldigvis - sket en stor, positiv udvikling, konstaterer kontorchefen, selv om antallet af samværssager generelt stiger.
- Vi har blandt andet fået mulighed for at lave overvåget samvær, hvilket kan være nødvendigt, hvis en far for eksempel aldrig har set sit barn og skal have hjælp til at komme i gang. eller hvis der har været en risiko for incest, eller der er tale om en person, der enten fysisk eller psykisk ikke kan tumle samværet.
- På årsbasis bruger vi 500.000--600.000 kr. på professionel hjælp til det hos foreningen Familieplejen i Åbyhøj. og jeg så gerne den ordning udvidet med flere muligheder. Det kunne eventuelt være i daginstitution eller et andet sted.
I princippet kan den ene part i et brudt forhold til enhver tid henvende sig til statsamtet. Både for at få udvidet eller indskrænket et samvær.
Statsamtets ansvar
- Men kommer nogen for ofte, så kan de også blive afvist, siger Jesper Thumand.
- Det er hver gang statsamtets ansvar at få sagen oplyst, og det afhænger altid af en konkret vurdering, hvad det kræver. Men i de allerfleste sager er det nok med en fælles samtale, hvor begge parter er til stede.
- Der skal noget ekstra til, før vi beslutter at lave en børnesagkyndig undersøgelse. også fordi det er en indgribende undersøgelse for parterne, og fordi det er dyrt. jeg kan ikke udelukke, at det kan besluttes at gentage en sådan undersøgelse, men det vil ikke ske ofte og først efter en årrække. og forudsætningen er, at forholdene har ændret sig.
Samværssagerne udgør godt otte procent af de samlede opgaver i Århus Statsamt.